Chris på Chokolade fabrikken

I foråret 2007 kunne du følge “Chris på Chokoladefabrikken” i Aftenshowet på DR1. Her kunne du følge de udvalgte medarbejdere fra Toms chokoladefabrik: Joan, Johnny, Marie og Jesper, samt alle de andre på Toms.

Chokolade i lange baner 

Forestil dig, at du hele dagen har adgang til al den lækre chokolade, du kan spise. Lige hvad du har lyst til. Og lige så meget, som du har lyst til. Lyder det som paradis? Det er det måske også for smagsløgene, men for de fleste mennesker, vil det være knap så skønt for sundheden, og inden længe ville kiloene stille og roligt snige sig på.

Det var også hverdagen for mange af medarbejderne på Toms chokoladefabrik, og det ville Toms gerne gøre noget ved. Det måtte ikke være moraliserende eller med løftede pegefingre. Men informativt, inspirerende og sjovt. Sådan startede samarbejdet med Chris MacDonald.

Ambassadør-teamet

Udfra en filosofi om, at vi kan få den stærkeste inspiration fra andre mennesker og gerne mennesker, som vi kender og kan identificere os med, fik medarbejderne på Toms chokoladefabrik mulighed for at melde sig som ambassadør til projektet.

At være ambassadør indebar, at der undervejs i projektforløbet ville være særligt fokus, og at man sagde ja til at gå foran som et godt eksempel. Gøre en indsats for sig selv og for at inspirere sine kollegaer til også at tage udfordringen op. Komme med på rejsen mod et sundere og mere aktivt liv med masser af god energi.

Fantastiske resultater – og en fortsat rejse

Sundere, gladere og med meget mere energi. Toms-teamet oplevede markante forandringer i en sundere retning. En af dem tabte sågar 11 kilo og blev hele 16 “BodyAge”-år yngre – på bare otte uger! Fantastisk!

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.