Hvad skal der til for at skabe et varigt vægttab? Hvad er myter og hvad er fakta? Dette var nogle af spørgsmålene, som Chris MacDonald forsøgte at finde svar på i “Chris på Vægten”.

Et eksperiment i et år

I samarbejde med DR1 og Institut for Idræt ved Københavns Universitet (Gruppen for Molekylær Fysiologi) satte Chris MacDonald fokus på varigt vægttab med et fantastisk spændende projekt i DR´s “Ha’ det godt”-programmer. Projektet blev gennemført fra maj 2008 til maj 2009.

Når alle odds er imod en

Ser vi på statistikkerne for, hvor store chancer man har for at tabe sig og holde vægten på lang sigt, så ser det alt andet end lyst ud. Kun to ud af ti lykkes med at fastholde vægttabet. Hvordan kan det være? ”Chris på Vægten” præsenterede den viden, vi har i dag om hvad de få procent, der lykkes med et varigt vægttab, gør anderledes end dem, der igen og igen falder tilbage til den gamle livsstil, og tager det tabte på.

Seks modige danskere

Flere tusinde tv-seere søgte om at komme med i projektet, men kun seks personer blev udvalgt. Det blev startskuddet til en fantastisk rejse mod et sundere og slankere liv under kyndig coaching af Chris MacDonald og hans team af trænere.

Project details

  • TV-kanal:DR1