Johannesskolen på Frederiksberg fik i 2007 sat sundhed på skemaet. Energi, godt humør og bedre fysisk form. Det var nogle af de synlige resultater efter to måneders samarbejde med Chris MacDonald.

Én elev tog ansvar

“Hvorfor er der ikke nogen, der laver et projekt, som Chris på Chokoladefabrikken på vores skole? – Vi kunne godt have brug for det!” skrev Louise Wernblad fra 2.Z til DR1. DR1 kontaktede Chris MacDonald, og det blev startskudet til et fantastisk spændende projekt!

Louise Wernblads initiativ var innovativ og modigt og dermed var hun med til at igangsætte hele projektet. Et initiativ, som nominerede hende til Beskæftigelsesministeriets pris: “Årets Ildsjæl”.

Motion og sund mad på skoleskemaet

I løbet af efteråret fik Chris MacDonald og hans team af trænere og kokke sat skub i skoledagen hos gymnasie-eleverne på Johannesskolen. Slut med slik og sodavand, og ind med sund mad og sved på panden!

Chris MacDonald kom virkelig på arbejde! De danske gymnasieelever var i langt dårligere form, end han havde forestillet sig. Men i løbet af projektets varighed blev elevernes sundhed forbedret, og ikke mindst blev gymnasieelevernes koncentration styrket.

Den sunde livsstil gav sig til udslag i bedre livskvalitet, sundhed, koncentration og karakterer.

Project details

  • TV-kanal:DR1
  • Antal programmer:3