Shape
Shape

Fra eliteatlet til humanfysiolog

Chris MacDonald er født i 1973 i Minnesota, USA, og voksede op i Seattle, men har boet i Danmark siden 1999. Han er uddannet humanfysiolog og førende autoritet inden for mental- og fysisk sundhed, motivation og modstandsdygtighed.

Chris har en baggrund som eliteatlet. I 2005 blev han nummer to i Race Across America, der er et 5000 km langt cykelløb tværs over USA derudover har han roet med det amerikanske landshold.

Forsker, forfatter og foredragsholder

Chris forsker selv og arbejder tæt sammen med TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i forbindelse med et stort videnskabeligt forskningsprojekt, som blandt andet undersøger hvorvidt livsstilsændringer er effektive i behandlingen af type 2-diabetes og helt eller delvis kan overflødiggøre diabetes-medicin.

Chris har indtil videre udgivet to bøger, senest “Ikke til forhandling”, som udkom i starten af 2020. Bogen har modtaget stor anerkendelse og fået flotte anmeldelser for sin ærlige og dybtgående tilgang til sundhed og livsstil.

Han har været fast skribent på bl.a. Politiken og Berlingske Media og omdrejningspunkt for flere populære tv-programmer på DR1, bl.a. Chris på chokoladefabrikken, Chris på skolebænken, Chris på vægten, By på skrump, U-TURN – sidste chance og senest U-TURN 2.

Just Human

Derudover er Chris grundlægger af nonprofit-organisationen og bevægelsen Just Human, der hver dag arbejder for at forbedre sundhed og trivsel blandt børn, unge og deres rollemodeller. Chris’ primære drivkraft for at starte Just Human er det faktum, at vores børn kan ende med at blive den første generation, som får færre sunde/gode leveår end deres forældre.

Chris ønsker blandt andet gennem foredrag og Just Human at give os alle et nyt perspektiv på os selv og vores kunnen i forhold til at træffe de gode valg i livet.

Sundhed. Velære. Fællesskab.

Book et foredrag med Chris MacDonald

Chris MacDonald er en inspirerende formidler med en unik evne til at belyse essentielle budskaber uden løftede pegefingre. Chris er en af de mest populære og anerkendte foredragsholdere i Danmark.

Send forespørgsel