MTB event med Just Human og Pronghorn den 26. juni 2016

in Nyheder
19. maj 2016

Just Human & Pronghorn vil gerne invitere dig til at komme og cykle en tur i Hareskoven sammen med os søndag d. 26. Juni 2016. Chris MacDonald (stifter af Just Human), Eskild Ebbesen (ambassadør for Just Human) og resten af Just Human samt folkene bag Pronghorn cykler selv med.

Programmet

  • Du medbringer din egen cykel eller du kan også leje en cykel.
  • MTB-Tours fra Hareskoven, som er medarrangør, guider os rundt i hold inddelt i niveauer fra begynder til øvede.
  • Pronghorn fremviser deres cykler, og du kan prøve en tur.
  • Just Humans hovedsponsor AXA havregryn byder på smagsprøver.
  • Det være muligt at købe sund og lækker mad og drikke hos MTB-Tours.

Hvordan kommer jeg med?

Tilmeld dig her på Tikko – det er gratis.

Vi glæder os til at se dig!

Just Human indgår samarbejde med cykelfirmaet Pronghorn racing 

Det danske firma, Pronghorn racing, producerer elegante og hurtige mountainbikes og racercykler. Just Human indgår nu samarbejde med Pronghorn, der som sponsor fremover donerer 500 kr. for hver solgt alu-cykel og 1000 kr for hver solgt carboncykel. Pengene går til fondens arbejde for at fremme trivsel i Danmark.

Hvorfor er et cykelfirma en god trivselssponsor?

Trivsel handler om at have et godt liv og – og når du kører på mountainbike, styrker du din trivsel på flere måder:

•   Du er fysisk aktiv

•   Du er i kontakt med naturen

•   Du kan cykle sammen med andre – fællesskab og sociale relationer styrker din trivsel

Når du køber en Just Human/Pronghorn mountainbike, støtter du ikke kun Just Humans arbejde for bedre trivsel, du gavner også din egen trivsel ved at få cykelmotion, fællesskab og naturoplevelser. Som en lille ekstra bonus får du også et sæt Pronghorn-cykeltøj med i købet.