Din krop ændrer sig livet igennem. Men vi har en tendens til først rigtigt at lægge mere mærke til forandringerne, når vi bliver ældre. Styrken, kredsløbets formåen, stofskiftet, smidigheden, og reaktionstiden falder alle med alderen.

Jeg har fået en masse spørgsmål om børn og træning i de sidste måneder. Oftest handler de om, om det er eller ikke er vigtigt for børn at træne; om vi, som forældrer bør give ungerne et lille skub så de kommer i gang; om træning er sikkert eller ej for børn; hvordan man kan motivere børn til at træne og hvilke former for træning, der er bedst. I denne uge vil jeg prøve at svare på de første 4 spørgsmål.

“Træning er en af grundstenene, når det handler om at være sund i dag og i fremtiden. Uden træning, mener jeg ganske enkelt ikke, at du overhovedet kan komme i nærheden af at have det så godt, som du burde!” - Chris MacDonald

“Er det ikke farligt at styrketræne, hvis man er lidt oppe I årene?”, ”hvis jeg nu aldrig har trænet med vægte før, er det så ikke for sent for mig at starte nu?” og ”jamen, hvorfor skal jeg styrketræne? – jeg cykler og går meget og har det fint, er det ikke nok?” – i den seneste tid, har jeg modtaget mange spørgsmål som disse fra mennesker, der har rundet de 60 år. Det er rigtigt gode spørgsmål og det er hvad vi skal snakke om i dag.

Er løbe- eller cykeltræning i timevis, noget, der hører fortiden til? Rigtigt mange af jer har skrevet til mig (og tak for det!) og spurgt, om det er bedre at træne mindre, men superhårdt og for at komme i topform? Og det korte svar er, at det kommer an på! Derfor vil jeg præsentere dig for resultaterne fra tre forskningsstudier, der giver interessante svar og et mere nuanceret billede.

Faktisk forbrænder vi ikke kalorier, når vi træner – vi producerer dem! En kalorie er nemlig et mål for energi eller varmeproduktion, og 1 kalorie er defineret som den mængde energi, der kræves for at opvarme 1 gram vand 1 grad Celcius ved 1 atmosfæres tryk.

(Side 1)        (Side 2)

”Epidemi” – sådan beskriver sundhedsorganisationer sundhedstilstanden blandt voksne danskere. Samme tendens dukker desværre også op hos de unge, hvor den ene rapport efter den anden konkluderer, at unge i dag ikke bevæger sig nok. De er i værre fysisk form end nogensinde før. Men hvad skal der til for at give de unge lidt sved på panden?

Dyrker du regelmæssigt aerob træning, dvs. løb, cykling, power-walking, svømning, osv, vil du have mere blod i årerne nu, end før du begyndte at træne. Mængden afhænger af mange faktorer, men generelt kan du regne med ca. 10-20% mere, eller ca. 500 ml ved moderat træning. Større personer, der træner ofte, kan forvente helt op til en liter mere.

Pi-hva’-for-noget? Pilates er blevet højeste mode i træningsverdenen. Et kik i damebladene og i træningsmagasinerne viser, at vi har taget det til os i stor stil. Zapper man forbi TV Shop, får man hurtigt fornemmelsen af, at alle i Hollywood tyer til lige netop Pilates, og at deres strømlinede kroppe uden ét gram fedt er skabt nemt og hurtigt ved 10 minutters Pilates om dagen.

For et par måneder siden ramte overskrifterne med den lovende ordlyd ”træn mindre og kom i bedre form” Danmark med stormstyrke. Min mailbox blev oversvømmet med spørgsmål om, om det var sandt, og hvordan man så skulle træne.

Lad mig spørge, ville du køre i en bil uden et speedometer? Det tvivler jeg på.

Kodeordet er specifik træning. Helt grundlæggende gælder det, at hvis du vil være god til at løbe, så løb, og hvis du vil være god til at cykle, så cykl. Den bedste måde at forberede sig til Sjælland Rundt eller et andet motionscykelløb er derfor at sætte dig op på cyklen og køre.

(Side 1)        (Side 2)

(Side 1)        (Side 2)

Jeg var nær faldet ned ad stolen, da jeg så fjernsyn forleden aften og en kommerciel reklame for 30 minutters fysisk aktivitet om dagen de fleste – eller alle – ugens dage, tonede frem på skærmen.

Vores krop er skabt til bevægelse. Vi hører det igen og igen. Men der der nogle former for bevægelse, der er bedre end andre?