UTURN -

sidste chance

U-TURN - sidste chance

U-TURN er et tv-projekt, som forløber over et halvt år. I projektet følger vi 8 udvalgte danskere med livsstilsrelaterede sygdomme herunder type 2 diabetes, hjertekarsygdom, stress og livsstilsrelateret depression samt metabolisk syndrom.


Eksperimentets formål er at undersøge om livsstil kan anskues som behandling og herunder om livsstil kan reducere eller helt fjerne de 8 deltageres behov for medicin. Medicin er godt og er i nogle tilfælde livsnødvendigt, men ”pills without skills” er ikke
en holdbar løsning.


Uturn1


Inden U-TURN eksperimentet går i gang besøger Chris MacDonald eksperter i USA for at få deres erfaring og viden omkring effekten af livsstil som behandling. Ydermere tager Chris MacDonald til Afrika for at undersøge om deres jæger/samler livsstil kan lære os noget om hvad vi mennesker er bygget til.
Alt sammen med det formål at give de 8 deltagere de bedst mulige redskaber til at skabe en U-vending i deres liv. Chris MacDonalds intervention tager udgangspunkt i en gradvis implementering af daglig fysisk aktivitet, struktureret træning, sund mad, søvn og løbende mental coaching.


Midtvejs i projektet skal deltagerne på en længere vandretur – den såkaldte GR10. Det er en rute, som strækker sig fra Atlanterhavet til Middelhavet over de franske Pyrenæer. En rute på ca. 850 km og en masse højdemeter skal forceres undervejs. GR10 er en vigtig del af hele interventionen med det primære og ultimative formål at se hvad der sker, hvis man tager 8 mennesker ud af deres normale hverdag og beder dem om at gå hver dag, spise sund mad og minimere negativ stress. At gennemføre hele turen er sidste prioritet. Deltagernes sikkerhed er nummer 1 prioritet på hele turen.


uturn2


Deltagernes helbredstilstand og medicinering monitoreres og reguleres udelukkende af et hold af læger fra Gentofte Hospital på baggrund af meget grundige undersøgelser undervejs i hele eksperimentet. Ligeledes tester Københavns Universitet (Gruppen for Molekylær Fysiologi) deltagernes kondital og sidst men ikke mindst får deltagerne testet deres søvn på Scansleep.


U-TURN er et samarbejde mellem DR, Doceye (produktionsselskab), Gentofte Hospital og Chris MacDonald med støtte fra TrygFonden. 


Programmerne vises på DR1 fra den 18. april 2013. Du kan finde mere inspiration og information vedrørende U-TURN projektet her >>

Artikel i Politiken vedrørende Martin, som er deltager i U-TURN, som du kan læse her >>

Artikel i Berlingske vedrørende U-TURN, som du kan læse her >>

Artikel i Politiken vedrørende U-TURN, som du kan læse her >>




 

Relevante artikler