Foredrag med Chris MacDonald

Se oversigt over kommende åbne foredrag til højre ->

BEMÆRK: Foredraget kan afvikles på enten dansk eller engelsk efter ønske.

Har du lyst til at vide mere eller booke et af nedenstående foredrag med Chris MacDonald, er du velkommen til at kontakte Carina Egli på [email protected] eller på tlf.: 2257 3805


Trivsel, Vitalitet og High Performance

Videnskaben har vist os, at visse faktorer ikke er til forhandling, hvis vi vil skabe trivsel og vitalitet.
I dette inspirerende og tankevækkende foredrag fortæller Chris MacDonald passioneret om, hvordan vi som individer og organisationer kan forbedre vores chancer for både at præstere og have det godt.

I en tid hvor high performance, omstillingsparat, robusthed og resiliens diskuteres, taler Chris MacDonald varmt for det gode og enkle danske ord, som sammenfatter alle disse koncepter. Nemlig ordet sund. Han har brugt år på at studere og forstå videnskaben i menneskets biologi, psykiske og sociale trivsel og med udgangspunkt heri, samt al den erfaring Chris har opbygget, spørger han i foredraget, om det vigtigste ikke i virkeligheden er, om vi føler os sunde i det, vi laver? Og lige så vigtigt: Om vores virksomhedskultur er det?

Svarene finder han i videnskaben om menneskets hjerne og biologi, og han deler i dette foredrag de fire kerneområder, som vi i dag har identificeret som afgørende for performance og vitalitet: Energihåndtering (herunder stressbalance), positive konstruktive relationer, mental indstilling og kultur.

De fire faktorer er ikke til forhandling, hvis vi som personer og virksomheder vil øge vores chancer for at præstere. Og måske vigtigere endnu: For at trives, mens vi gør det.

Chris skræddersyr altid sine foredrag
Du kan derfor frit komme med input til vægtningen af foredraget. Eksempelvis en prioritering af, om det er den fysiske sundhed, den psykiske trivsel eller det sociale og kollegaskabet, der skal i fokus. Du kan endvidere komme med indspark til, om det skal være mere eller mindre underholdende. Chris har efter mange tusinde foredrag en rigtig god fornemmelse af de enkelte arrangementer, så du skal ikke være bekymret for, at han uanset hvad målretter det og skaber en fantastisk stemning.


Sund Præstation

Et halv-dags seminar med fokus på at performe optimalt – og trives mens man gør det.

Vi, der i dag skal trives og performe på arbejdsmarkedet, har oplevet en verden, der på kort tid har forandret sig radikalt. Vi har fart på og oplever dagligt en overflod af stimuli fra ny teknologi. Det er utroligt spændende, og den nye verden giver så meget godt. Mange af os kender også presset, den giver. Og vil vi fungere bedst i det, er det en stor hjælp med god energi, konstruktive sociale relationer og en sund robusthed. Men hvordan får vi så det?

Over de sidste femten år har humanfysiolog, Chris MacDonald, i sin forskning og i sit liv som topatlet, forsøgt at besvare, hvordan vi kan præstere bedst og have det godt, samtidigt. På dette tankevækkende og medrivende 3-timers seminar deler han sine unikke perspektiver.

Med videnskabeligt overblik og et stort formidlingstalent går han i dybden med, hvordan den enkelte kan iføre sig et godt sikkerhedsudstyr mod stress og manglende energi. Og hvordan virksomheden kan skabe en kultur, hvor alle kan trives mens de præsterer optimalt.

Videnskaben har vist, at fire kerneområder har stor betydning for, hvordan vi navigerer sundt igennem den moderne hverdag. På seminaret underviser Chris i netop de fire områder. Som han siger: ”Det er naturen, der har bestemt vores behov. Derfor er visse ting bare ikke til forhandling, hvis vi vil have det godt. Og naturen har vist os, præcis hvilke ting.”

ENERGY MANGEMENT

God fysisk energi er essentiel for, at vi kan fungere optimalt. Dette overses ofte i en travl hverdag. Få ny og vigtig viden om søvn, mad og motion som de vigtigste redskaber, der skaber sund energi.

RESILIENS & ROBUSTHED

Vi mennesker er robuste fra naturens hånd. Og vi bliver endnu mere robuste, hvis vi lærer at håndtere den svære stressbalance i en tilværelse med store krav. Lær at kende forskel på de udfordringer, der udvikler, og den stress, der nedbryder.

SOCIALE RELATIONER & EMPATI

Vi har brug for konstruktive sociale relationer for at præstere og trives i hverdagen. Det sociale spiller en større rolle for os, end vi aner. Forstå kompleks social interaktion, empati og sund nysgerrighed.

INDSTILLING OG KULTUR

Få Chris MacDonalds viden om, hvordan du kan fodre motivation hos dig selv og dine kollager. Og få nøglen til at forstå, hvordan virksomheden kan skabe netop den kultur, der styrker vores drivkraft og velvære.

Chris MacDonald krydrer altid formidlingen af kerneområderne med egne erfaringer og oplevelser – og en stor portion humoristisk selvironi. Som forsker, underviser, topatlet og familiefar ved han kun alt for godt, hvor svært det sommetider kan være at efterleve videnskaben i praksis.


Sundhed i et bredt perspektiv

Chris MacDonald præsenterer i dette foredrag de seneste resultater og forskning indenfor sundhed – fra motivation, fysisk aktivitet, søvn, stress til kost – serveret med masser af humor.

I dag foregår alt i et hæsblæsende tempo og livet leves i overhalingsbanen. Vi skal nå mere og mere i løbet af en enkelt dag, og kravene til vores engagement og indsats på arbejdet og i fritiden bliver større og større. Det eneste, der ikke ændrer sig er, at der stadig kun er 24 timer i døgnet.

Det er en verden, som bliver svær at stoppe og kun meget få mennesker formår at trække i håndbremsen og trække ud i nødsporet – bare en gang i mellem. Derfor bliver det afgørende at installere en opdateret servicepakke og iklæde sig det rette sikkerhedsudstyr. Et sikkerhedsudstyr hvor søvn, motion, kost og stress balance er grundstenene, som i høj grad reguleres af mentale mekanismer.

Chris MacDonald kombinerer erfaringerne fra tv-projektet U-TURN og videnskabelig viden i dette medrivende foredrag, hvor han opdaterer det sikkerhedsudstyr, som vi alle har brug for. Med det formål at fungere bedst muligt i en verden, som for evigt er trådt ind i livets overhalingsbane.

I dette tankevækkende og underholdende foredrag vil Chris MacDonald motivere og inspirere, så alle går derfra med modet til at tage det første skridt mod et sundere og bedre liv. Det er ikke let eller overstået på 10 dage, men det er det hele værd!


Mentalitet og Motivation

For at opnå synergi mellem krop og sind skal der træffes gode valg, men det kræver den rette mentale indstilling og motivation.

Men motivationen går op og ned som en sinuskurve, og derfor har du brug for andre redskaber til at understøtte den. Med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur giver Chris MacDonald dig indsigt og værktøjer til bedre at forstå og styrke dit mindset, din motivation og din viljestyrke.

I dette foredrag inddrager Chris MacDonald sine egne erfaringer, læring og sjove oplevelser i forbindelse med Race Across America, verdens hårdeste sportsbegivenhed.

Et cykelløb tværs over USA på i alt 5000 km. Chris MacDonald blev kåret til “Rookie of the Year” og endte på en flot andenplads. En rangering som måske lærte Chris MacDonald mere end det at stå øverst på sejrsskamlen.

Vi er alle hele tiden under udvikling bevidst eller ubevidst, og det er muligt for alle at ændre sine vaner og derigennem opnå øget livskvalitet og forbedret sundhed, uanset om det er en lille eller en større ændring. Det hele starter fra nakken og op.

Oplev et super motiverende, yderst inspirerende og humoristisk foredrag med Chris MacDonald.


The science of wellbeing and human performance

In a high paced, modern world it can be difficult to find balance and create investment strategies that make both “feeling good” and “performing good” possible. In many cases and all too often one is pressured to compromise one of the two or in worst case both. However with the right knowledge and some dedicated practice, we can dramatically increase our odds of having the best of both worlds that is both feeling good and performing good – most of the time. In this thought provoking and inspiring seminar Chris MacDonald presents his well-being and human performance hypothesis. A hypothesis founded in a unique and refreshing combination of wellbeing theories from the sciences of biology, psychology, physiology and sociology.

Chris MacDonald is a physiologist living in Denmark. He is one of the most sought after public speakers in Denmark, and has been involved in many innovative documentaries about mental and physical wellbeing and health via Danish public broadcasting TV. He has a unique way to combine solid scientific research and a sense of humor that provides this seminar with an extraordinary dimension.


Skræddersyet foredrag

I dette foredrag tager Chris fuldt ud udgangspunkt i jeres ønsker til indholdet og drejning indenfor nedenstående kategorier:

  • Motivation
  • Attitude
  • Trivsel
  • Energy Management and Enhancement
  • Sundhed

Hvordan får I sådan et foredrag skræddersyet:

Det får I ved at fortælle os hvad det er for ønsker I har til indholdet, og hvad det er I gerne vil have med hjem fra foredraget.
Fra jer skal vi desuden have viden om jeres virke, jeres situation og jeres eventuelle udfordringer og jeres formål med foredraget.
Som udgangspunkt har foredraget en varighed på 2 x 45 min. + 15. Min. Pause.
Foredraget kan evt. Afkortes og tilpasses et program for dagen.